Gå til hovedindhold
Du er her:

Lav Muskeltonus

Hos børn med lav muskeltonus ser vi ofte to forskellige former for sansemotorisk adfærd -barnet virker kropslig passiv eller barnet fremtræder meget aktivt

Hvad er lav muskeltonus?

Lav muskeltonus betyder lav muskelspænding.

Der findes 2 typer af spænding i vores muskulatur. I almindelig daglig tale tænker vi ofte ”styrke ” når vi taler om muskelspænding. Denne styrke er trænérbar. Jo mere vi bruger musklen, jo tykkere bliver den enkelte muskelfiber lokalt i musklen og styrken øges.

Den anden type spænding kaldes også `hvilespænding´ eller `grundspænding´. Dette er en konstant spænding, vi har i vores muskler, også når vi er i hvile. Grundspændingen er forskellig fra person til person og bestemt af impulser fra vores hjerne. Den ændrer sig hele tiden og er særlig afhængig af vores grad af vågenhed samt sanseinformation fra vores egen krop.

Vi ved, at vores grundspænding først og fremmest er genetisk bestemt, men vi ved også, at nogle børn udvikler lav grundspænding på grund af senere modning af sanseapparatet. Vi ved også, at grundspændingen kan påvirkes af aktiviteter og sansestimuli.

Når vores krop og sanser fungerer optimalt, har vi den rette spænding i vores muskler i forhold til den aktivitet vi laver. Eksempelvis kan vi sidde i en opretholdt stilling ved et bord og bruge vores hænder til at føre mad til vores mund, uden at vi behøver at understøtte vores krop yderligere.

Former for sansemotorisk adfærd

Når vi taler om børn med lav muskeltonus, ser vi ofte to forskellige former for sansemotorisk adfærd.

Oftest ser vi, at barnet virker kropslig passiv, er glad for stillesiddende leg og helst afholder sig fra de mere motoriske aktiviteter. Hos de børn bliver hjernen muligvis ikke `fodret´ med tilstrækkelig information fra kroppens sanseapparat. Hos dette barn vil det i ovenstående eksempel ikke være muligt at opretholde den siddende stilling i spisesituationen, og barnet vil måske ligge hen over bordet eller være nødt til at støtte hovedet med sin hånd.

Hos disse børn skal man være særlig opmærksom på, at de på sigt ikke kommer ind i en uhensigtsmæssig spiral. Hvis deres leg og aktiviteter er meget passive, udvikler de ikke meget muskelstyrke, hvilket igen vil afholde dem yderligere fra bevægelse. De vil altså have risiko for at udvikle en lav muskelstyrke udover den lave grundspænding.

Andre børn med lav muskeltonus kan fremtræde sansemotorisk meget aktive.

Det, som disse børn i virkeligheden gør er, at de via deres krop ” fodrer ” deres hjerne med sanseimpulser for at opretholde en spænding i musklerne.

Hvad kan du gøre som forældre?

  • Sætte dig godt ind i barnets problemstilling, så du forstår at dit barn har et særlig sansemotorisk behov.
  • Sætte skole/institutionen ind i problemstillingen, så barnet undgår at blive misforstået.
  • Være opmærksom på, hvorledes forskellige sanseindtryk kan påvirke dit barn. Fx er kraftigt lys med til at øge muskeltonus.
  • Lære barnet nogle strategier til at opretholde / genvinde den rette tonus i forhold til aktivitet.

Eksempler på strategier for større børn

  • Hoppelege eller en trampolin at hoppe på er god, når barnet er ved at falde i staver.
  • En kuglepude til at sidde på.
  • Nogle børn kan have glæde af en legoklods eller lignende i lommen til at røre ved (også i skoletiden, fx under bordet i en snor).
  • Lær barnet at mærke, hvornår det er tid til at bevæge sig, fx tage en tur rundt om huset eller lave 10 hop på stedet.
  • Lær barnet ”legale” pauser, fx at hente en kande vand under spisning, at stå op, når det er muligt.

En lille historie

Et 4-årigt barn med lav muskeltonus vil altid stå op og gerne hoppe, når han ser TV. Faren bliver lidt træt af det og siger, ”sæt dig nu ned på din numse!” Barnet svarer, ”men far, jeg kan ikke tænke, når jeg sidder stille”.

Lav muskeltonus bør som udgangspunkt ikke give anledning til bekymring. Mange børn vokser fra det, men det er vigtigt, at barnet bliver mødt med den nødvendige forståelse.